Beskrivelse
En udstilling med de fineste, smukkeste, vigtigste og mest værdifulde af Det Kgl. Biblioteks klenodier. Fra de ældste håndskrifter til den støt stigende strøm af digital kulturarv på internettet. Gå på opdagelse i perler fra samlingerne inden for naturvidenskab, filosofi, kortlægning, musik med meget mere – eller zoom ind på en række fremtrædende danskere og kig i Søren Kierkegaards brev til sin forlovede, Karen Blixens eget manuskript eller H.C. Andersens dagbog.