Beskrivelse
Museet for dansk bladtegning har siden 1999 været en aktiv del af Det Kongelige Biblioteks store vifte af udstillinger, der året rundt bl.a. formidler Nationalbibliotekets kulturskatte. Bladtegnermuseet rummer i sine samlinger efterhånden 200.000 originaltegninger, der på flotteste vis dokumenterer og præsenterer den folkelige kulturarv, som dansk bladtegning er en vigtig del af. Mere end 50 udstillinger har Bladtegnermuseet præsenteret på Den Sorte Diamants vægge, heriblandt udstillingen Nazismen – i danske bladtegneres streg i 2012.