Kunst som idé. Konceptuelt fotografi i Danmark 1965-1979 – Charlotte Præstegaard Schwartz og Jens Erdman Rasmussen (red.) (DK/UK)

150,00 kr.

Prisen for medlemmer af Diamantklubben: 120,00 kr.

Læs mere om Diamantklubben.

Udgivet i forbindelse med udstillingen Kunst som idé – konceptuelt fotografi i Danmark 1965 – 1979, vist på Det Kgl. Bibliotek 10. november 2007-15. marts 2008

 

Forlag: Det Kgl. Bibliotek

Redaktion: Charlotte Præstegaard Schwartz og Jens Erdman Rasmussen (red.)

Sprog: Dansk/Engelsk

Udgivelsesår: 2008

Sideantal: 130

På lager

-
+

Beskrivelse

Udstillingen Kunst som idé – konceptuelt fotografi i Danmark 1965 – 1979 stiller store spørgsmål på en sjov og finurlig måde. En udstilling, der samler op på 1960’ernes og -70’ernes fotobaserede konceptkunst. Den konceptuelle kunst tager del i det store nybrud i 1960’erne og -70’erne, som var en levende og eksperimenterende periode i dansk kunstliv, hvor det idealistiske og revolutionære gik i samspil med det trivielle og humoristiske. Ifølge konceptkunsten handler kunst ikke om æstetik, stil, genre eller materiale, men om selve idéen med et værk. Med fotografiets dokumentariske egenskaber var det nærliggende for en lang række konceptuelt arbejdende kunstnere at bruge netop dét medie til at dokumentere idéerne. Værkerne på udstillingen og i bogen realiserer idéerne gennem det fotografiske medie, og allerede i værkernes udgangspunkt er fotografiet medtænkt som den endelige dokumentation. Den konceptuelle kunst spurgte til, hvordan mening dannes og hvad kunst er, og formåede derved at forny dansk kunst i en grad, der sætter sine tydelige spor i kunsten i dag.

Kataloget viser værker af blandt andre: Finn Thybo Andersen, Joachim Koester, Stig Brøgger, Claus Carstensen, Torben Christensen, Sven Dalsgaard, John Davidsen, Erik Hagens, Erik Gram:Hanssen, Henrik Have, Steen Høyer, Kirsten Justesen, Per Kirkeby, Flemming Koefoed, Niels Lomholt, Albert Mertz, Lene Adler Petersen og William Louis Sørensen.513

Yderligere information

Vægt 513 g
Størrelse 26,5 × 19 × 1,2 cm