KB
KB
Prisen for medlemmer af Diamantklubben: 380,00 kr.
Læs mere om Diamantklubben.Forlag: Mörel (Begrænset oplag på 500)
Tekst: Simon Baker
Sprog: Engelsk
Udgivelsesår: 2016
Sideantal: 64
På lager
I Am Not I samler 33 billeder fra Boris Mikhailovs ikoniske serie af selvportrætter lavet, da Sovjetunionen kollapsede. “Ved at placere tilblivelsen af I Am Not I i den politiske kontekst af efterdønningerne af sovjetstatens sammenbrud, har Mikhailov antydet, at han udførte en slags anti-heroisk modspil til den muskulære selvtillid i sovjettidens monumentale ikonografi. I Am Not I er en helt igennem uacceptabel række af påstande om maskulinitet, libido og ego. Det er ikke kun en kunstners præstation for kameraet, men en bevidst selvophævende beretning om de umulige modsætninger mellem forfatterskab og identitet.” (Simon Baker). Kunstneren spiller rollen som en antiheroisk figur, der står i kontrast til den stærke og maskuline stereotyp, der tidligere var forbundet med regimet, hvis ekko genlyder gennem hans rene og nøgterne sort/hvide billeder. Mikhailov, som altid undersøgte fotografiets grænser og dets forbindelser med andre discipliner, kombinerer det her med teatrets atmosfære og grammatik. Seerne overværer en forestilling, der minder om traditionen fra Det Absurdes Teater, med hovedpersonen alene og nøgen, der håndterer et sexlegetøj på alle mulige måder. Selvom hans irrationelle adfærd ved første øjekast kan se ud som en fejring og lettelse i slutningen af en dyster epoke, bliver den gennem gentagelser hurtigt til en allegori om frygt for en usikker fremtid – det virker som en forestilling for sig selv og kameraet.
Boris Mikhailovs kompromisløse og nådesløse visuelle sprog har gjort ham til en af de vigtigste kunstnere inden for samtidsfotografi. Han har påvirket generationer med sin kritik af det sovjetiske samfund og rå udfoldelse af temaer som hverdagsliv, seksualitet, krop, fortvivlelse, fattigdom og dødelighed. I 1971 er Mikhailov med til at stifte Vremya-gruppen, et undergrundskunstkollektiv, der udforskede eksperimentelle former for fotografiske teknikker og metoder, som senere dannede grundlaget for Kharkiv School of Photography. Han bliver leder af fotografiafdelingen i Panorama, den ukrainske forening for eksperimentel fotografi, en stilling han besidder fra 1987 til 1991. I 1993 tilbringer han et år i Berlin finansieret af den tyske akademiske udvekslingsorganisation (DAAD). Han bliver gæsteprofessor ved Harvard University i 2000 og professor ved Leipzig Academy i 2002-2003. Mikhailov har modtaget mange prestigefyldte priser, herunder Albert Renger-Patzsch-prisen (1997), Goslarer Kaiserring Award (2015), Deutsche Börse Photography Foundation Prize (2000) og Hasselblad Foundation International Award in Photography (2000). I 2021 blev hans diasshowinstallation Temptation of Death (2017-2019) tildelt Shevchenko National Prize, der var den første officielle anerkendelse af Mikhailovs arbejde i Ukraine. Mikhailovs arbejde er blevet vist rundt om i verden i adskillige soloudstillinger på institutioner, herunder The Ukrainian Pavilion på Venedig Biennalen, (2007), Tate Modern, London (2010), MoMA, New York (2011), Berlinische Galerie, Berling (2012), Sprengel Museum, Hannover (2013), PinchukArtCentre, Kyiv (2019), Staatliche Kunsthalle, Baden-Baden (2020), Maison Européenne de la Photographie, Paris, (2023) Palazzo Esposizioni, Rom (2023) og Fotomuseum Den Haag, Haag, (2024).
Boris Mikhailov bor og arbejder med sin hustru Vita i Kharkiv og Berlin.
| Vægt | 764 g |
|---|---|
| Størrelse | 33 × 24 × 1 cm |
