Beskrivelse
Pia Arkes essay Etnoæstetik ses som et vigtigt, og i nordisk sammenhæng, meget tidligt forsøg på en postkolonial kunstteori og repræsentationskritik. I essayet diskuterer Arke (1958–2007) de særlige forhold, som såkaldte etniske kunstnere arbejder under. Hun leverer en ødelæggende kritik af Vestens romantisering og stereotypisering af ‘autentisk’, ‘eskimoisk’ og ‘primitiv’ kunst – og af Vesten, som kun ‘civiliseret’, ‘moderne’ og ‘komplekst’. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1995, men kom 2010 i en ny udgave. I et bredere perspektiv handler Pia Arkes essay om kunst i det hele taget – og om forudsætningerne for at forstå og fortolke kunst, og om fordelene ved at betragte kunst som noget, der bliver til i rummet mellem kulturer. Arke, der i dag anses som en meget betydningsfuld kunstner, leverede markante bidrag til det iscenesatte fotografi, og hun var den første kunstner, der fremkaldte billeder af den tavshed, som prægede historien om Grønlands og Danmarks koloniale forhold.