Beskrivelse
Monogami afmonteres ikke ved at dyrke mere sex eller ved at forelske sig i flere mennesker samtidigt, men ved at konstruere relationer på en anden måde, relationer der giver os mulighed for at kneppe mere og forelske os i flere mennesker samtidigt, men uden at nogen bryder sammen på vejen. Monogami har spillet en central rolle i moderniteten og formet vores begreber om kærlighed, forhold og familie. I Monogamous Mind, Polyamorous Terror udforsker den spanske forfatter Brigitte Vasallo, hvordan kærlighedens mekanismer er dybt forankret i samfundsmæssige og individuelle normer, snarere end at være frit valgt.
Bogen blev oprindeligt udgivet på spansk i 2017 og forelægger her i en engelsk oversættelse af Larry Goldsmith. Den er blevet en global bestseller, der afslører, hvordan forestillingerne om stat, nation og identitet – baseret på koder for eksklusivitet, besiddelse og hierarki – er sammenflettet med monogami. Ved at trække på omfattende historisk forskning af social og affektiv organisationsteori, udfordrer Vasallo en af de mest forankrede søjler i det vestlige samfund. Hun løfter sløret for potentialet for en radikal transformation i vores forhold – uanset om det er erotiske, familiære eller fælles – og peger mod en ny, inkluderende tilgang til en anden verden.