Beskrivelse
Ukrainske Boris Mikhailov er en af Østeuropas mest indflydelsesrige fotografer, som gennem et halvt århundrede har dokumenteret livet i sit hjemland. Resultatet er et både poetisk, smukt, barskt, grimt og skræmmende aktuelt blik ind i livet før, under og efter Sovjetunionens sammenbrud. Boris Mikhailovs fotokarriere begyndte, efter KGB fik ham fyret fra den fabrik, hvor han arbejdede som ingeniør i 1960’erne. Her havde han i smug brugt den statsejede fabriks kamera og mørkekammer til at tage og fremkalde nøgenbilleder af sin daværende hustru. Et motiv, der i det sovjetisk styrede Ukraine, var dybt ulovligt. Som nu arbejdsløs helligede han sig fotografiet på fuld tid. Et risikabelt foretagende, da man under det kommunistiske styre kun måtte tage ”autoriserede” billeder, der bekræftede det sovjetiske styres glansbillede af samfundet. Politiet holdt Mikhailov under konstant overvågning og ødelagde rutinemæssigt hans kameraer og filmruller. For så vidt muligt at omgå det kommunistiske styres censur udviklede Mikhailov nogle helt særlige og vidt forskellige æstetiske virkemidler, fx den fotografiske teknik “bad photography”, hvor han bevidst lavede ’fejl’ i sin kunst. På denne måde kunne han ofte omgå censuren, for hvilken betydningen kan et fotografi af ringe kvalitet have?
Boris Mikhailovs kompromisløse og nådesløse visuelle sprog har gjort ham til en af de vigtigste kunstnere inden for samtidsfotografi. Han har påvirket generationer med sin kritik af det sovjetiske samfund og rå udfoldelse af temaer som hverdagsliv, seksualitet, krop, fortvivlelse, fattigdom og dødelighed. I 1971 er Mikhailov med til at stifte Vremya-gruppen, et undergrundskunstkollektiv, der udforskede eksperimentelle former for fotografiske teknikker og metoder, som senere dannede grundlaget for Kharkiv School of Photography. Han bliver leder af fotografiafdelingen i Panorama, den ukrainske forening for eksperimentel fotografi, en stilling han besidder fra 1987 til 1991. I 1993 tilbringer han et år i Berlin finansieret af den tyske akademiske udvekslingsorganisation (DAAD). Han bliver gæsteprofessor ved Harvard University i 2000 og professor ved Leipzig Academy i 2002-2003. Mikhailov har modtaget mange prestigefyldte priser, herunder Albert Renger-Patzsch-prisen (1997), Goslarer Kaiserring Award (2015), Deutsche Börse Photography Foundation Prize (2000) og Hasselblad Foundation International Award in Photography (2000). I 2021 blev hans diasshowinstallation Temptation of Death (2017-2019) tildelt Shevchenko National Prize, der var den første officielle anerkendelse af Mikhailovs arbejde i Ukraine. Mikhailovs arbejde er blevet vist rundt om i verden i adskillige soloudstillinger på institutioner, herunder The Ukrainian Pavilion på Venedig Biennalen, (2007), Tate Modern, London (2010), MoMA, New York (2011), Berlinische Galerie, Berling (2012), Sprengel Museum, Hannover (2013), PinchukArtCentre, Kyiv (2019), Staatliche Kunsthalle, Baden-Baden (2020), Maison Européenne de la Photographie, Paris, (2023) Palazzo Esposizioni, Rom (2023) og Fotomuseum Den Haag, Haag, (2024).
Boris Mikhailov bor og arbejder med sin hustru Vita i Kharkiv og Berlin.