I årene 2007-2016 var den danske fotograf Peter Funch (1974-) jævnligt at finde i den tætte morgentrængsel i Manhattans Midtown-område for at observere de travle pendlere omkring ham. I begyndelsen havde fotografen ikke en plan, men snart begyndte han at genkende ansigterne blandt mylderet og fotograferede de samme fodgængere dag efter dag. 42nd and Vanderbilt, som har fået navn efter adressen, hvor Funch stod, består af serielle portrætter. Efter fotograferingen har kunstneren samlet billederne af de respektive personer, der hver især danner fotografiske diptyka eller triptyka. Hvad der først var en øvelse i at spotte gengangere i en anonym menneskemasse, blev hurtigt et mere kompleks indblik i de små adfærdsmæssige vaner og ritualer i hverdagen. Nogle pendlere har altid høretelefoner i ørerne, andre ryger, mens de går. Nogle møder nysgerrigt linsens blik, mens andre kigger stædigt ud i luften. Beklædning, gestik og kropssprog gentager sig så ofte, at visse billeder synes at være blevet taget med få øjeblikkes mellemrum, selv om der i virkeligheden går uger, måneder eller endda år imellem. De hverdagsagtige situationer er velkendte for de fleste, men den fotografiske iscenesættelse tjener samtidig til at skabe en vis distance til individerne. De er på en gang afbildet i minutiøs detalje og samtidig helt anonyme. I mødet med værket, udstilles både individernes daglige adfærd og beskuerens egen nysgerrighed. I en tidsalder med både SoMe og masseovervågning er forholdet mellem anonymitet, eksponering, privat og offentlig under stadig forandring, hvilket 42nd and Vanderbilt er en underfundig kommentar til.